Seværdigheder i København
København, Danmarks hovedstad, byder på seværdigheder for alle aldre og alle interesser. Tivoli er nok den største og her er åbent fra april til slutningen af september, i efterårsferien hvor der køres Halloween tema og selvfølgelig i julen hvor Tivolis traditionelle julemarked afvikles med fuld gang i både gynger og karuseller.
Operaen, DRs koncerthus og det nye skuespilhus spiller for fulde huse fra september til juni og her har du mulighed for at møde nogle af de klassiske kunstarters fornemste udøvere – oh, ja og så må vi jo ikke glemme Det Kongelige Teaters gamle scene, som især viser ballet. Der er masser af rytmiske koncerter i både Vega, Amager Bio og det nyåbnede Montmartre hvor jazz legender fra både Danmark og det store udland mødes.
Louisiana, Statens Museeum for Kunst, Gl. Hotegård, Sophienholm og Nivågaard er alle eksempler på udstillinger af topklasse billedkunst og både Louisiana og Statens Museeum har indrettet børnerum så der er noget for hele familien og børnene har muligheden for at lave stor kunst til mor og far.
København trækker også med Strøget og alle de mange spændende handelsgader hvor du finder mærkevarebutikker som Louis Vuitton, Levi’s, m.v.
