Personlig e-mail adresse
De fleste mennesker kender og bruger gratis e-mail tjenester som f.eks. Hotmail eller Gmail. Begge er rigtig gode gratis tjenester der gør dig i stand til at sende og modtage e-mails. Der findes dog scenarier hvor en gratis e-mail ikke altid er det der skal til. Her viser vi hvordan du kan få en personlig e-mail der hedder lige præcis det du gerne vil have den skal hedde.
Lad os sige du hedder Nora Malkeko og du gerne vil have en e-mail adresse der hedder info@noramalkeko.dk – Denne adresse kan man ikke få gennem nogen gratis tjenester, så du bliver derfor nød til at købe dit eget domæne for at få den op og køre. Selvom ”køb dit eget domæne ” måske er sort snak for dig, så frygt ikke – det er slet ikke svært og alle kan med lidt hjælp finde ud af det.
Et domænenavn købes som regel sammen med et webhotel. Et webhotel er kort sagt en bid af en harddisk du lejer dig ind på. Pladsen kan bruges til at publicere hjemmesider, men også bruges til at gemme e-mails på. Når du køber webhotellet vil du samtidig blive bedt om at oplyse det domænenavn du ønsker dig.
Så snart din bestilling er gennemført modtager du oplysninger om hvordan du kan oprette lige præcis den e-mail adresse du ønsker dig og så er det bare at gå i gang med det.